fbpx
Facebook nyheder 2019

Facebook anno 2019: Mere enkelt og privat

Facebook har netop lanceret en masse ændringer, og jeg har naturligvis opdateret mig på de kommende ændringer, og lavet denne artikel med de vigtigste af dem, så du kan holde dig opdateret i din markedsføring.

Facebook står overfor en stor opgave med at genvinde brugernes tillid.

Der en sket en ændring i måden vi bruger Facebook på, særligt efter Cambridge Analytica skandalen.
Vi er begyndt at være mindre offentlige på Facebook, og rette mere af vores aktivitet ind i mindre netværk, ofte baseret på fælles interesser.

Tillidsbruddet og brugernes ændring i adfærd er nogle af de ting, som ligger til grund for de ændringer, som Facebook annoncerede tidligere på ugen.

Helt kort sagt kommer ændringerne til at betyde 2 ting:

  1. Facebook vil tage større hensyn til brugernes privat liv, med øget fokus på grupper og begivenheder, og mindre fokus på Facebooks nyhedsfeed.
  2. Facebook udskifter den blå bjælke med et lysere design, hvor nyhedsfeedet vil få en mere sekundær placering, mens grupper og begivenheder, som sagt, bliver det vi som brugere vil komme til at se og bruge endnu mere.

 

Det giver os som virksomheder gode muligheder for at rette vores annoncering endnu mere imod de mange interessefællesskaber, fremfor ”blot” at forsøge at fange folks opmærksomhed i nyhedsstrømmen.


Det kræver dog at vi virkelig ved hvem vores kundetype er, så vi ved hvem vi skal segmentere vores markedsføring imod.
Uden viden om, hvad din kundetype værdsætter i sit liv, ud over interessen i dit produkt, har du ikke samme mulighed for at nå ud til potentielle kunder, som hvis du kender dem i dybden.

At kende sin kundetype til bunds giver din markedsføring et stærkt fundament, og en klar retning for din markedsføring. Det betyder at du kan være fuldstændig sikker på dine valg i forhold til brug af Facebook grupper, annoncering, indhold, sprogbrug og billeder. En klar retning for alle aspekter i din markedsføring - også uden for Facebook.

Ændringerne som jeg nævner i denne artikel og mange andre vil vise sig på din Facebook i løbet af de næste uger. De første er her faktisk allerede i det små.

Men ingen grund til bekymring.
Jeg holder naturligvis rigtig godt øje med det hele tiden, så jeg kan opdatere dig.

Skulle du have spørgsmål til ændringerne på Facebook, eller til hvordan du finder frem til din kundetype er du altid velkommen til at ringe til mig på 30 49 23 51, eller sende mig en mail på: kontakt@midtjyskmarkedsfoering.dk

 

 

Hoved kilder brugt til research til denne artikel:
https://newsroom.fb.com/news/2019/04/f8-2019-day-1/

https://edition.cnn.com/videos/business/2019/04/30/facebook-new-look-zuckerberg-orig.cnn-business/video/playlists/stories-worth-watching/

 

facebook opslag kundetyper cover

Lav Facebookopslag til de rette kunder

Du har sikkert hørt masser af gange, at det er vigtigt at vide, hvem du kommunikerer til i din markedsføring.

Måske har jeg fortalt dig det, hvis du har været til rådgivning nede hos mig.

Og hvorfor er det så vigtigt?

Jo det er det, fordi der er mange brikker, der skal være på plads i puslespillet, for at vi får skabt netop den fortælling om vores virksomhed, som får vores kunder til at købe - og ikke mindst komme igen.

Hvis du har fulgt med her på siden, eller været nede hos mig til rådgivning eller lign, så ved du nok, at jeg er certificeret i, og arbejder ud fra en metode kaldet Emotionelle Kundetyper®.
Metoden er en forskningsbaseret metode til at vide, hvordan vi som virksomheder henvender bedst os til vores kunder.

Der hvor forskellen fra andre segmenteringsmetoder er, at med Emotionelle Kundetyper® får vi konkret og praktisk viden om, hvordan vi skal forholde os i vores markedsføring.

Vi kender alle de metoder, hvor vi kan segmentere os mod en målgruppe efter ting som køn, alder og måske interesser. Hvilket er meget fint, hvis vi skal sætte en Facebook annonces rækkevidde op. Men det fortæller os ikke noget om indholdet i annoncen.

Og det er det Emotionelle Kundetyper® giver os. Ved at bruge denne metode, ved vi helt præcist:

  • Hvilke ord vi skal bruge.
  • Hvilken type billede vi skal bruge.
  • Hvilken information de har brug for.
  • Om teksten skal være lang eller kort.
  • Hvordan det grafiske udtryk skal være
  • Og mange andre spørgsmål som normalt ville være svære at svare på.

Men hvordan kan vi så vide os så sikre ud fra en enkelt metode?

Det kan vi på grund af 3 ting, som mange års forskning og undersøgelser har vist os:

1. Når vi foretager et køb, tages langt over størstedelen af beslutningerne på baggrund af nogle emotionelle faktorer.
2. Alt efter hvem vi er, og hvad vi skal købe, er det meget forskelligt, hvad der skal til, for at vi får lyst til at købe produktet.
3. Vi, med vores markedsføring, kan påvirke en lang række emotionelle faktorer hos den enkelte kundetype, som muliggør og afkorter købsrejsen.

 

Jeg ved godt at alt det her med emotioner og følelser omkring et køb, kan virke lidt langhåret. Men her er det vigtigt at forstå at der med følelser, ikke kun menes varme lyserøde følelser som kærlighed, eller tunge følelser som sorg.

Her er i stedet tale om den tryghed vi får når vi køber en forsikring, den følelse af at gøre noget godt for vores barn, ved at købe ordentligt fodtøj til dem, eller følelsen af at være foran og få noget effektivt ud af dem, når vi sætter vores opsparing i aktier og obligationer.

Den opmærksomme læser, som har læst mine andre artikler om kundetyperne, vil måske opdage at jeg der tog udgangspunkt i 3 ud ad 4 kundetyper, for at komme med det eksempel.
Hvis dette er første gang du hører om kundetyper, så kan du sikkert, efter at have læst resten, få øje på hvilke 3 typer jeg her tog udgangspunkt i.

Der findes nemlig 4 kundetyper, som vi alle overordnet kan inddeles i.

Rød, gul, blå, grøn.

Hver kundetype er drevet af hver sin identitetsfortælling, som tager udgangspunkt i hver sin følelse.

Landkort-emotionelle-kundetyper-2

Herunder vil jeg vise jer 4 forskellige opslag, som er lavet for at stimulere identitetsfortællingen hos hver af de 4 kundetyper, og dermed påvirke deres købelyst.

Jeg tager udgangspunkt i et opslag for mine arbejdsaftner, som jeg holder en gang om måneden. Det skal hertil siges at det i sig selv ikke er et produkt som egner sig lige godt til alle kundetyper.

Men for eksemplets skyld.

Det gør jeg for at vise, hvor forskelligt det kan gøres, og hvor vigtigt det er for din markedsføring at du får specificeret din kundetype - for at undgå at spilde tid og resurser i din markedsføring.

For du vil uden tvivl kunne mærke hvordan du bliver påvirket i forskellig retning af de 4, og nogle vil du måske endda blive helt frastødt af.

grønt opslag
gul opslag
rødt opslag
blå opslag

 

Som du kan se, kan samme produkt kommunikeres på vidt forskellige måder. Og der er sikkert en som virker mere positivt på dig end de andre.

Nu kan det måske her i mit eksempel her virke ret håndgribeligt, hvilket det også er - når først du har fundet frem til netop din kundetype.

Men valget af kundetype er langt fra simpelt.

For at få valgt rigtigt er det nemlig vigtigt at kigge hele vejen rundt om virksomheden, og fra mange vinkler, tage stilling til hvilken type, som i det store perspektiv passer bedst til din virksomhed.

Vil du gerne have hjælp til at få valgt den rette kundetype - og dermed få skabt et solidt fundament for din markedsføring?
Så book en rådgivning hos mig ved at klikke på dette link.

Alt du skal gøre er at vælge rådgivning under kategori, og dernæst vælge den pakke størrelse som passer til dig. Har du kun brug for rådgivning omkring din kundetype, vælger du blot den lille pakke.

Book rådgivning her

Er du i tvivl om, hvorvidt jeg er det rette match til din virksomhed, er du altid velkommen til et gratis kaffemøde, hvor du kan få et godt indtryk af om jeg er den rette løsning til dig.

Book kaffemøde her

 

Har du gættet hvilket opslag som passende til hvilken type?
Se her om du har ret

 

Indtil næste gang - tak for din tid

Helena Ring
Ejer af Midtjysk Markedsføring.

Spamforbud

Spammer du dine kunder?

Når vi rådgiver kunder i Midtjysk Markedsføring, er mange af dem tit bekymret for at spamme deres følgere med for meget indhold.

 

Når vi starter denne artikel med at spørge om du spammer dine følgere, mener vi ikke på denne måde. Her er tale om en helt anden form for spam.

 

Vi lover dog at svare på om du gør det til sidst i artiklen.

 

Når vi starter artiklen med at spørge om du spammer dine følgere, er det fordi forbrugerombudsmanden i går udgav en vejledning til, hvordan vi som virksomheder undgår at overtræde det såkaldte spamforbud.

1.juli 2017 trådte en ny markedsføringslov i kraft, og dermed nye love for, hvordan vi som virksomheder må henvende sig til vores kunder. Vejledningen, som blev udgivet i går, er en konkret guide til hvordan loven fortolkes af forbrugerombudsmanden, når det kommer til elektronisk post, som blandt andet sociale medier falder ind under.

Med denne artikel vil vi hos Midtjysk Markedsføring gerne give dig det vigtigste fra vejledningen i forhold til sociale medier.

 

Men først lad os kigge på hvad lovgivning bag spamforbuddet, som står i markedsføringsloven §10, stk.1, helt præcist siger:

”En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket”

 

 Det store spørgsmål er så nu hvordan påvirker det os som virksomheder på sociale medier:

Privatbeskeder:

Det første emne vejledningen tager fat på er private beskeder.

Private beskeder ses som elektronisk post og derfor omfattet at forbuddet. 

Dette giver muligvis sig selv, men hvis ikke, så lad os slå fast med syvtommersøm, at det ikke er tilladt for os virksomheder at kontakte en kunde, eller mulig kunde direkte gennem en privat besked. 

Når det er sagt, lader det sig slet ikke gøre - vi kan kun kontakte andre profiler som privat profiler, og kun ved at sende en anmodning.

Men hvad så når en kunde skriver til os?

 

Så må vi gerne svare relevant, men ikke opfordre til mersalg.

Det vil sige at skriver en kunde til dig og spørger om prisen på et bestemt produkt, må du ikke svare; ” vi har i øvrigt også denne, som passer godt til”

 

Notifikationer:

Det næste emne vejledningen tage fat i er notifikationer.

Fordi en notifikation er en konkret opfordring målrettet til en bestemt person, ses det som elektronisk post. Derfor er disse også omfattet af forbuddet.

Dette betyder at, hvis en virksomhed bevidst sender en notifikation til en kunde eller mulig kunde med opfordring til at like virksomhedssiden, så vil det blive opfatte som spam.

Dog vil de notifikationer, som sendes ved opstart af live video eller begivenhed, ikke blive set som omfattet af forbuddet, da disse automatisk genereres når en profil følger en side.

 

Opslag:

Når det kommer til opslag, er der kun en type opslag, som er omfattet af forbuddet.

Det er ikke tilladt at slå opslag op på en kundes, eller mulig kundes profil. Dette vil blive opfattet som direkte kontakt gennem elektronisk post, hvilket er omfattet af forbuddet.

 

Kommentarer:

Det næste som vejledning tage fat i er kommentarer. 

En kommentar du som virksomhed skriver henvendt til en bestemt person, vil blive opfattet som elektronisk post og dermed omfattet af forbuddet.

Du må naturligvis som virksomhed svare på de spørgsmål, som en person stiller i en kommentar henvendt til virksomheden. Men på samme måde som med private beskeder må du som virksomhed kun svare relevant og ikke opfordre til mersalg.

 

At tagge en ven:

Det næste og sidste emne i vejledningen er et gammelkendt emne, nemlig hvorvidt det er lovligt for virksomheder, at kræve at deltagere tagger venner for at deltage i en konkurrence. 

Det har hele tiden været mod Facebooks retningslinjer, men med denne vejledning bliver det også slået fast, at det er mod dansk lovgivning at kræve dette. 

Grunden til dette er at et tag, og den tilknyttede notifikation opfattes som elektronisk post afsendt af virksomheden.

 

Synes du stadig at der er mange og lidt kringlede regler til, hvad du må og ikke må?

 

Så kan denne kvikguide fra forbrugerombudsmandens vejledning måske hjælpe dig 

 

kvikguide

Vil du gerne læse hele vejledningen, kan du finde den her:

Og nu til det lovede svar på om du spammer dine følgere.

Nej det lover jeg dig, du ikke gør. Ikke hvis du laver indhold som har værdi for dem.

Vil du gerne have hjælp til, hvordan du bedst laver værdifuldt indhold til dine følgere?

Så er en rådgivningspakke måske noget for dig, og lige nu er der faktisk en ret god besparelse, hvis du booker inden d. 15. januar 2019.

Du kan læse mere om vores rådgivningspakker her:

Vi håber at du har kunnet bruge denne artikel, og takker for at du læser med.

 

En rigtig god weekend til dig

Venlig Hilsen

Helena Ring – ejer

Midtjysk Markedsføring

facebook skatte regler

Vær opmærksom på disse skatteregler når du laver Facebook konkurrencer

Konkurrencer på Facebook har længe været et hit. Men de færreste af os ved, hvilke skatteregler der faktisk gælder for disse konkurrencer.

Konkurrencerne på Facebook er en god markedsføringsmulighed, der resulterer i flere følgere og flere ”synes godt om”. I takt med den stigende interesse, er der også kommet flere konkurrencer, og præmiernes værdier stiger. Men mange er ikke opmærksom på de få, men vigtige skatteregler.

Uden juridisk baggrund kan det være svært og kompliceret, at navigere rundt i de mange skatteregler. Det kan blive en dyr affære, hvis man ikke er påpasselig.

Men hvis du har styr på disse simple regler, er du godt på vej.

1. Gevinstafgift

Konkurrencerne er ganske uforpligtende og skattefrie for dem der deltagere. Men som virksomhed skal du være opmærksom på de gældende skatteregler. Som virksomhed skal du betale afgift på konkurrencernes gevinster, hvis følgende gælder:

• Konkurrencen er offentlig tilgængelig
• Der opkræves ikke indsats for at deltage
• Gevinstens værdi er over 200 kr.
• Vinderen findes ved tilfældig udtrækning

Ifølge loven om afgifter af spil § 15 stk. 1 skal der betales 17,5 % af den del af gevinstens værdi, der overstiger kr. 200.
Har gevinsten eksempelvis en værdi på 1.500 kroner, så skal du som virksomhed betale 227,5 kroner i gevinstafgift.

Dette udregnes således:
(Gevinstens værdi – 200 kr.) x 0,175 = Gevinstafgiften

Spil uden indsats
§ 15. Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales en afgift på 17,5 pct. beregnet af den del af gevinstens værdi eller gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.
§ 16. Den afgiftspligtige er den person eller det selskab m.v. (juridisk person), der afholder spillet.

Retsinformation.dk

2. Virksomhedens egne produkter

Ved kontant udlodning er afgiften kun 15%. Det vil sige, at udloddes virksomhedens egne produkter, beregnes afgiften ud fra salgsprisen af det pågældende produkt.

3. Skat for deltagere

Hvis ikke betingelserne er overholdt, koster det skat for deltagerne.
Hvis konkurrencen ikke er omfattet af de ovennævnte krav, så skal de deltagere, der vinder en præmie, betale almindelig skat heraf. Omvendt skal den virksomhed, der afholder konkurrencen ikke betale gevinstafgift.

4. Indberetning til skat

Virksomheden skal anmelde sig til registrering for gevinstafgift på virk.dk ved brug af blanket 29.063.
Angivelse og betaling skal ske via TastSelv Erhverv enten månedsvis eller senest 15 dage efter, at resultatet af konkurrencen er offentliggjort.
Manglende anmeldelse kan medføre bøde for virksomheden.

Afregning/opkrævning af afgiften
§ 24. For spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftsperioden varigheden af det enkelte spil, og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske, senest 15 dage efter at resultatet af spillet foreligger. Falder den seneste angivelses- og indbetalingsdag på en lørdag, søndag eller helligdag, skal angivelse og indbetaling ske senest førstkommende hverdag.
Stk. 2. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil nævnt i §§ 5, 15 og 17, kan ved registrering hos told- og skatteforvaltningen vælge måneden som afgiftsperiode, hvorved reglerne i § 21 finder anvendelse i stedet for reglen i stk. 1.

§ 26. Stk. 3. Personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der udbyder spil, hvoraf der skal betales gevinstafgift på 17,5 pct., jf. §§ 5, 14 og 15, skal beregne afgiften på grundlag af det udbetalte gevinstbeløb eller, hvis der er tale om en varegevinst, gevinstens handelsværdi ved salg til forbrugere.

Retsinformation.dk

5. Ny lovgivning

Den 1. januar 2019 vil denne bundgrænse blive hævet fra 200 kr. til 750 kr.

I dag skal du som sagt betale en afgift på 17,5 procent af en præmies værdi, hvis den overstiger 200 kroner. Den 1. januar 2019 vil denne bundgrænse blive hævet fra 200 kr. til 750 kr.
Dette skal forhåbentlig komme til gode for mange virksomheder, som slipper for en del indberetninger og afgiftsbetalinger.

”Afgifter koster både i tid og penge. Udover betalingen af selve afgiften, er der også selve indberetningen, der kræver tid og ressourcer for mange virksomheder. Derfor er det glædeligt, at man får ryddet op i bøvlede afgifter og gør det nemmere at drive virksomhed”, siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv.

 

Venlig Hilsen

Helena Ring
Midtjysk Markedsføring
Dit lokale fundament på de sociale medier.

Hvorfor betale for annoncer på sociale medier

Hvorfor betale for annoncer på sociale medier?

Ja, det er faktisk et ret godt spørgsmål, for hvis vi er helt ærlige, så er det jo ikke noget man SKAL.
Sagen er den, at selvom det er et ret godt spørgsmål, så findes der et meget simpelt svar. Men inden du får det, så kigger vi lige på, fordelene og ulemperne ved at bruge annoncer på Facebook.

1. Rækkevidde

En af de væsentligste ting, som betalte annoncer giver dig som virksomhed, er en større rækkevidde og eksponering. Det betyder, at du har mulighed for at komme ud over dit normale publikum, og ud til nogle mennesker, som måske ikke har kendskab til din virksomhed. Det giver dig ikke bare en større kendsskabsgrad, men giver dig også flere mulige kunder.

2. Målgruppe

Når du annoncerer på Facebook og Instagram, har du mulighed for, at komme ud til de folk du gerne vil, med det budskab du gerne vil, når du gerne vil. Det betyder at du ikke er afhængelig af, at folk går ind på din virksomhedsside.

3. Effekten af annoncerne

Facebook giver dig også muligheden, for at måle effekten af dine annoncer. Det betyder, at du kan se præcis, hvad du får ud af den enkelte annonce. Facebook tilbyder dig, at lave mange forskellige slags annoncer som bl.a.:

Billedeannonce
billed annoce
Videoannonce
Videoannoncer
Karuselannonce
- Karrusselannoncer
Samling af produkter
Annoncer for samlinger af produkter

Ved at afprøve forskellige, kan du vurdere om effekten ved din annonce, er den ønskede, eller om du burde prøve en anden type annonce til den målgruppe.

Der er uden tvivl mange fordele ved at bruge annoncer på både Facebook og Instagram.
Men der er selvfølgelig også nogle faktorer, som du skal tage højde for.

For både Facebook og Instagram’s vedkommende gælder nemlig det, at ligeså snart du har offentliggjort, din annonce, dit opslag, eller noget helt tredje, har du ikke længere kontrollen over det.

Du kan ikke bestemme, hvem der kommenterer, syntes godt om, eller deler dit indhold. Derfor bliver du også nødt til at forvente, at du kan få både positiv og negativ feedback. Det er en del, af det, at være virksomhed på Facebook.

Så hvorfor betale for annoncer på sociale medier?

Det helt enkle svar er:

Fordi det kan give din virksomhed en større rækkevidde og styrke din virksomhed.

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan du bedst bruger de sociale medier i din virksomhed, er en af vores rådgivningspakker den rette løsning for dig.
Dem kan du læse meget mere om her

julekalender cover

Åben lågen for hyggelig markedsføring

Nu er julen lige om hjørnet. Det er en tid fyldt med hygge, traditioner og fantastiske muligheder for at markedsføre din butik. Og det vil jeg gerne give dig et par tips om.

Det er i december at den danske befolkning virkelig fylder poserne, faktisk bruger hver hustand ca. 4.000 kr. ekstra på mad, gaver og drikke op til jul. Hvorfor ikke udnytte det på en god måde med konkurrencer, og på den måde sprede en masse god julestemning.

Det kan jeg hjælpe dig med

Konkurrencer er et hit på sociale medier, men det er godt med afveksling fra den traditionelle sociale medie konkurrence. I julen har du chancen for at charmere dine kunder med hyggelige, sjove og anderledes konkurrencer og nyheder helt frem til jul.

Ved at lave en julekalender på sociale medier, får du forbrugerne til at vende tilbage hver dag, og trækker nye kunder til.

For at tage et eksempel, så lavede Nybolig i 2017 en julekalender på deres Facebook, med ca. 1.000-2.000 interaktioner pr. post. Derudover formåede de at få 500 nye ”synes godt om” på deres side.

Online julekalender behøver ikke at være svært.

Du kan også ved hjælp af gode spørgsmål, lære dine kunder om produkter og din virksomhed. Omvendt kan du også samle oplysninger fra dine kunder og blive klogere på f.eks. deres købsadfærd.

Husk; Det er vigtigt at julekalenderen matcher din virksomhed.

Det vigtigste er selvfølgelig at du spreder en dejlig varm julestemning og bliver husket for det. Når julestemningen rammer kunderne, vil de føle sig underholdt.

Men det er også vigtigt at måden din julekalender er skruet sammen på, er i tråd med resten af din virksomhed, så du skaber en genkendelighed. men også at du bruger din julekalender til at fortælle hvad din virksomhed laver, og hvad I står for.

Det er ikke svært, selvom du måske får travlt i december.

Du kan med fordel planlægge alle 24 opslag før december. Du kan ikke starte for tideligt med dette. Hvis kalenderen er planlagt godt, er det bare at smide opslagene op dag for dag. Gennem december kan du se hvor mange hits, der er på de forskellige opslag og måske optimerer nogen af dem.

Hvilken julekalender skal din virksomhed have?

Her hos Midtjysk Markedsføring hjælper vi gerne med at rådgive dig til, hvordan du sikrer at du markedsføringsmæssigt får mest ud af december.

Du kan booke et rådgivningsmøde lige her.

 

Venlig Hilsen

Helena Ring
Midtjysk Markedsføring
Dit lokale fundament på de sociale medier.

Midtjysk markedsføring
5.0
drevet af Facebook
Mette Kvorning
Mette Kvorning
2018-02-11T19:24:48+0000
Helena har en dejlig positiv tilgang til opgaven og man overraskes over hendes finurlige ideer og tekster. Kan virkelig anbefale Helena Ringlæs mere
Amalie Tandrup Poulsen
Amalie Tandrup Poulsen
2017-04-27T14:48:05+0000
Hun er helt fantastisk🙌🏼😍 & så formår hun at lære fra sig på et niveau hvor vi alle kan være med. Jeg kan helt klart anbefale Helena✨læs mere
Trine Tviis Skou
Trine Tviis Skou
2017-02-23T20:45:05+0000
Fantastisk arbejde med at oprette min blog. Er meget imponeret over Helena. Hun er virkelig dygtig til hendes arbejde. Kan VARMT anbefale hende!!læs mere
Hanne Bjergskov
Hanne Bjergskov
2017-01-13T07:53:34+0000
Helena Ring har lige givet mig en fantastisk nærværende hjælp til min Facebook side, tak for din tålmodighed og din måde at forklare på så selv jeg kan følge mig :-) Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang med at bruge min nye viden :-) :-)læs mere
Bente Brandstrup
Bente Brandstrup
2016-11-01T09:18:31+0000
Efter selv at have brugt alt for meget tid på at prøve mig frem med farverne til min hjemmeside, fandt jeg frem til Helenas tilbud om et "farvekort". Det blev det hele meget nemmere af. Jeg holder mig til farvekoderne, som jeg fik af Helene, og nu er jeg på rette vej. Tak for hjælpen :)læs mere
Evah Izabella Beierholm
Evah Izabella Beierholm
2016-10-28T09:23:01+0000
Jeg har da fået det vildeste materiale. Hvor nemt kan det blive. Helena Ring, der kan noget helt specielt med farver, samlede mig op, da jeg rodede rundt i hvad der egentlig var varme og kolde farver, i forhold til de farver mine kunder elsker. Jeg, støtter mine kunder i at flytte sig fra hverdagsstress til overskud, ville gerne give netop dette indtryk, også i mine farvevalg, på billeder mv. Kunne se, der var noget jeg ikke kunne se med farver, men hvad? Nu har jeg den skønneste varmepalet, der guider mig, med netop det farvevalg der matcher mig, nu bare i varme indbydende farver. Tak Jeg glæder mig til næste step, besøg hos Helana for at få prof viden om facebook og instagram. Egentlig glæder jeg mig også til at møde Helena, som jeg har skrevet og skypet med. Når hun online kan lære mig så meget, hvad mon så et face to face møde giver. Jeg elsker professionel hjælp.læs mere
Esme Camille K. Kousboee
Esme Camille K. Kousboee
2016-10-26T09:20:35+0000
Jeg har lige haft en super oplevelse i min lille session med Helena, som jeg vandt forleden! Kan kun give hende de bedste anbefalinger, da hun på en god, humoristisk og nærværende måde fik mig guidet til nu at kunne vise mig, hvordan jeg kan varetage mine fremtidige klienters virkelige behov og ønsker! Tusind tak, Helena <3!læs mere
Puk Damgaard Jensen
Puk Damgaard Jensen
2016-09-23T16:36:31+0000
Hos Helena lærer du ikke kun om internet, facebook, smarte ord og teknisk kunnen... du bliver nænsomt og omhyggeligt, guidet igennem en større process - alvor og humør blandet sammen.... Jeg er ikke kun ved at lave en ny hjemmeside - jeg er ved at lave en ny firma identitet - med det´jeg virkelig brænder for.. Helena tager dig med på en første klasses rejse til en revideret og forunderlig selvudvikling - og mig, der bare skulle lære at lave en hjemmeside... Det´er da bonus.... De bedste anbefalingerlæs mere
Bodil Munch Christensen
Bodil Munch Christensen
2016-08-24T06:50:54+0000
Inge Holm
Inge Holm
2016-04-14T08:22:38+0000
Hvordan opretter jeg et opslag på Facebook? Det var mit niveau i online markedsføring inden samarbejdet med Helena. Pyh. Så er der lang vej til markedsføring af egen virksomhed med hjemme- og facebookside. Helena har med sin brede erfaring, faglige dygtighed og super pædagogiske måde at vejlede på fået det til at ske. Kan i den grad anbefale Helena:-) TAK.læs mere
Næste anmeldelser

Kontakt

Falkevej 18, 8800 Viborg

Facebook Posts

Man må jo sno sig 😉
Og det gør ledningerne når jeg laver live video i Facebook på jysk .

Så nu er ugen igang efter at have sagt velkommen til de nyeste medlemmer.

Nu venter dagens opslag for diverse kunder, mails og så er jeg vist også ved at skrive på en ny E-bog.....

Hvad står din mandag på?
... See MoreSee Less

View on Facebook

Copyright 2018 Midtjysk Markedsføring © All Rights Reserved