Vi danskere er ikke meget for at blamere os eller stille os forrest.

Mange af os er i hvert fald ikke den, som lige frem hopper ind foran kameraet, når det tages frem til fester og andre anledninger.

Det er ofte det, mine kunder har rigtigt svært ved i deres markedsføring - nemlig at rette linsen mod sig selv.
Og jeg forstår det!
Jeg er nemlig heller ikke særligt begejstret for billeder af mig selv.

Janteloven hjælper os heller ikke lige frem på vej med det.

 

” De andre i mit fag griner lidt af mig, fordi jeg pludselig fylder hele vores Facebook side - ´det er jo ikke dig I sælger´ siger de”

” hvordan skal et billede af mig kunne sælge mit produkt, det er jo ikke mig, som er vigtig”

 

Sådan siger kunder ofte til mig, når jeg spørger efter flere billeder af dem på deres sider.

Men der er en god grund til, at jeg gør det og til, at jeg vedbliver at tage billeder af mig selv. Også selv om jeg ikke bryder mig om det.

Det virker.

Hos 9 ud af 10 af mine kunder ser jeg en klar forskel på opslag, hvor de selv, deres medarbejdere eller kunderne er med på billederne eller i videoen.

De opslag får mere interaktion. Vigtigst af alt for nogle virksomheder de får flere klik ind på virksomhedens hjemmeside.

Jeg har til denne artikel kigget på tallene bag de opslag, mine kunder har slået op i denne uge. Billedet er klart og tydeligt.

De sider, som danner grund for eksemplet, har mellem 200 og 5000 likes, så interaktionen kan selvsagt svinge meget. Men det gør ikke billedet mindre tydeligt.

Opslagene uden billede af rigtige mennesker, men hvor produktet var afbilledet, eller der var sat et stock foto ind, havde et gennemsnit på 26 likes, 52 klik og 2,5 deling pr opslag.

Opslagene med billeder af rigtige mennesker, virksomhedsejer, ansatte eller kunder havde et gennemsnit på 132 likes, 327 klik og 9 delinger pr opslag.

Altså gav det 4 til 6 gange så meget interaktion at vende linsen mod et ansigt, evt. ens eget.

Og hvorfor er det så, de gør det?

Det korte svar er, fordi vi er på sociale medier for at være sociale og skabe relationer.

Relationen skabes ikke til et produktbillede, men til mennesket bag produktet og til historien om mennesket.

Når du skal købe noget, som du har købt en gang før, hvor går du så hen?
Derhen hvor du før har fået en god service, et godt produkt og smil med på vejen?
Eller prøver du altid et nyt sted, fordi græsset jo kunne være grønnere?

Hvis du er som de fleste, så vælger du den første.
Hvorfor skulle du ikke også det?

Der er jo ingen grund til at lave om på noget, som virker, vel?

Og det er netop den oplevelse, de sociale medier og selfies giver os virksomheder mulighed for at skabe, før vi har solgt til en kunde første gang.

Hvis vi tør stikke hovedet lidt ud, fortælle hvad vi hedder, og hvad vi står for, så giver vi kunden en mulighed for at lære os at kende.

På den måde er vi det velkendte valg næste gang, de står og mangler netop det, vi sælger.

Så jeg ved, du ikke er vild med det, men vend kameraet mod dig selv bare lidt mere, end du plejer.

Jeg lover, at det kan betale sig.

Har du brug for hjælp til komme i gang med at få et stabilt udbytte af din Facebook side?
Så giv mig et kald på 30492351, eller send mig en mail lige her

 

Venlig Hilsen

Helena Ring
Midtjysk Markedsføring
Dit lokale fundament på de sociale medier.