Facebook har netop lanceret en masse ændringer, og jeg har naturligvis opdateret mig på de kommende ændringer, og lavet denne artikel med de vigtigste af dem, så du kan holde dig opdateret i din markedsføring.

Facebook står overfor en stor opgave med at genvinde brugernes tillid.

Der en sket en ændring i måden vi bruger Facebook på, særligt efter Cambridge Analytica skandalen.
Vi er begyndt at være mindre offentlige på Facebook, og rette mere af vores aktivitet ind i mindre netværk, ofte baseret på fælles interesser.

Tillidsbruddet og brugernes ændring i adfærd er nogle af de ting, som ligger til grund for de ændringer, som Facebook annoncerede tidligere på ugen.

Helt kort sagt kommer ændringerne til at betyde 2 ting:

  1. Facebook vil tage større hensyn til brugernes privat liv, med øget fokus på grupper og begivenheder, og mindre fokus på Facebooks nyhedsfeed.
  2. Facebook udskifter den blå bjælke med et lysere design, hvor nyhedsfeedet vil få en mere sekundær placering, mens grupper og begivenheder, som sagt, bliver det vi som brugere vil komme til at se og bruge endnu mere.

 

Det giver os som virksomheder gode muligheder for at rette vores annoncering endnu mere imod de mange interessefællesskaber, fremfor ”blot” at forsøge at fange folks opmærksomhed i nyhedsstrømmen.


Det kræver dog at vi virkelig ved hvem vores kundetype er, så vi ved hvem vi skal segmentere vores markedsføring imod.
Uden viden om, hvad din kundetype værdsætter i sit liv, ud over interessen i dit produkt, har du ikke samme mulighed for at nå ud til potentielle kunder, som hvis du kender dem i dybden.

At kende sin kundetype til bunds giver din markedsføring et stærkt fundament, og en klar retning for din markedsføring. Det betyder at du kan være fuldstændig sikker på dine valg i forhold til brug af Facebook grupper, annoncering, indhold, sprogbrug og billeder. En klar retning for alle aspekter i din markedsføring - også uden for Facebook.

Ændringerne som jeg nævner i denne artikel og mange andre vil vise sig på din Facebook i løbet af de næste uger. De første er her faktisk allerede i det små.

Men ingen grund til bekymring.
Jeg holder naturligvis rigtig godt øje med det hele tiden, så jeg kan opdatere dig.

Skulle du have spørgsmål til ændringerne på Facebook, eller til hvordan du finder frem til din kundetype er du altid velkommen til at ringe til mig på 30 49 23 51, eller sende mig en mail på: kontakt@midtjyskmarkedsfoering.dk

 

 

Hoved kilder brugt til research til denne artikel:
https://newsroom.fb.com/news/2019/04/f8-2019-day-1/

https://edition.cnn.com/videos/business/2019/04/30/facebook-new-look-zuckerberg-orig.cnn-business/video/playlists/stories-worth-watching/